Jeg har i flere dage ventet så visst at få brev fra eder, men forgæves. Dog håber jeg at der intet er ivejen, og jeg på min side vil ikke opsætte længer med at sende dig nogle linjer. Hvad der her foregår i det offentlige liv bringer jo aviserne besked om og jeg vil derfor bare holde mig til det huslige, som altsammen går i god orden. I forrige uge var her svært sjau, da mit
arbeidsværelse blev oppudset fra øverst til nederst. Malerierne har været nedtagne til rensning, så de nu skinner
og stråler så det er en fryd at sé på dem. Gardinerne har været vaskede og væggene ligeså. Gulvet blev skuret og derefter lakeret, så det ikke er til at genkende. Det fik stå og tørre i 6 dage og imens var møblerne i gården og blev grundigt udbankede. Jeg brugte den røde salon medens dette stod på. Nu er turen kommet til den blå salon, hvor også gulvet skal lakeres ligesom i spisestuen. Jeg kan spise i biblioteket; det er godt at vi har værelser nok, og
Mina er meget flink; hun har havt skurekonen til hjælp et par dage. – Jeg er nu i fuld aktivitet med
korrespondance om den tyske udgave, som kommer til at udgøre
ni tykke bind. Der er allerede en masse
turister her og igår kom en hel flok
journalister fra kongressen i Stockholm; de fleste
af dem har afgivet sine kort hos mig eller talt med mig hjemme og i
hotellet. Jeg befinder mig så udmærket vel og synes ikke jeg
kan
have det bedre nogensteds nu i sommertiden. – Og så er jeg begyndt at gå og fundere på
et nyt skuespil! I den anledning har jeg udvidet mine spadsérture, går hver dag først
til Skillebæk og tilbage, – og så ned i byen; trives fortræffeligt derved. Men hovedsagen er jo hvorledes
grottekuren bekommer dig iår. Det må jeg endelig få rigtig og nøjagtig besked om i dit næste brev. Den
jodtinktur, som bekom dig ilde i
Labers bør du
naturligvis kaste væk og få dig en ny flaske dernede. Lad mig så også få høre, hvorledes
Sigurd har det i alle måder.
Om konkurrence eller ny censurkomité blir der nok ikke tale. –
Til
Bergliot telegraferte jeg den 16. Juni. Jeg tager da vel ikke fejl i at det da er hendes fødselsdag? Til
din véd jeg at
fru Lie
har skrevet dig til, og her
sendte hun smukke blomster. Også
frøken Cappelen har været her og bragt dejlige roser. – Ja, nu har jeg da rablet ned både løst og fast; men jeg syntes at jeg måtte skrive idag. Her er det vidunderligste sommervejr, og så let at ånde i. Og hav det da så godt, som jeg bare ønsker!
H. I.
